Det Glemte 70 års Jubilæum

Om Farhud og det jødiske samfund i Babylon

Den 1. juni 1941 – for 70 år siden – udbrød en pogrom i Bagdad, kaldet Farhud. En jødeforfølgelse, som på blot to dage forårsagede voldsom død og ødelæggelse blandt jøder. Denne begivenhed er stort set glemt. Ingen tager notits af dette 70 års jubilæum i dag, og det på trods af, at hændelsen fik store konsekvenser og blev startskuddet til en total udslettelse af et ældgammelt jødisk samfund i Irak.

Irak var venligt stemt over for nazismen, og man forsøgte at oprette et naziregime med Rashid Ali i spidsen. Tysk antisemitisk propaganda blev spredt med stor effektivitet, og Hitlers bog Mein Kampf blev udgivet på arabisk og distribueret i landet. Rashid Alis styre væltede dog hurtigt, og i det tumult, der fulgte, blev Bagdads vrede og frustration vendt mod de jødiske indbyggere. En stor hob fyldte gaderne, og en næsten euforisk blodtørst blev slubbet løs idet den bevæbnede mængde indledte en klapjagt på jøder. 800 jøder blev dræbt, mange af dem slæbt ud på gaderne og banket ihjel, omkring 1.000 jøder blev såret og 900 jødiske hjem blev ødelagt. Jødiske forretninger blev ødelagt og jødisk ejendom plyndret.

Pogromen, der så ud til at blive antændt i ét nu, var dog forberedt. Antisemitisk propaganda var delt ud, stormuftien havde tordnet mod Bagdads jøder i radiotaler, og jødiske hjem og forretninger var dagene før blevet markeret med en rød håndflade, så man kunne kende dem.

Dette varede i to døgn, inden englænderne greb ind. Selvom det umiddelbart lykkedes englænderne at stoppe lynchningerne, var dette dog startskuddet til en længerevarende forfølgelse af jøder i Irak, som i sidste ende ville føre til en total udslettelse af det jødiske samfund i landet.

Det jødiske samfund i Irak er et af de ældste, om ikke det ældste jødiske samfund i Mellemøsten, uden for Israel. Det talte i 1948 mere end 120.000 jøder. Samfundet var mere end 2.500 år gammelt, og jøderne havde levet i Bagdad siden Babylons erobring af Juda i 586 f.kr. Med Farhud den 1. juni 1941 indledtes en forfølgelse, som i årene frem til 1951 forårsagede en kolossal udflytning, en flugt af jøder fra landet. Mere end 100.000 jøder blev fordrevet fra det eneste land, de kendte som deres hjemland, fra en tilværelse, der talte generation efter generation af jøder gennem 2.500 år.

I årene 1949 til 51 gav den irakiske magt jøder lov til at rejse ud af landet. Deres ejendele blev dog konfiskeret. Israel satte operation Nehemias og Ezekiel i gang, og fløj i pendulfart fra Irak til Israel. Efter operationen var der kun 6.000 jøder tilbage i Irak.


Op gennem tresserne øgedes presset på de tilbageværende jøder. De blev pålagt at bære gule identitetskort, deres ejendele blev konfiskeret, ejendomme eksproprieret, jøder kunne ikke længere være ansat i offentlige stillinger, og måtte bl.a. ikke handle med fast ejendom. Hele affæren kulminerede i den offentlige hængning af 11 jøder i Bagdad, anklaget for spionvirksomhed. Ved denne lejlighed kaldte irakisk radio folk ud på gaderne, og en halv million - mænd, kvinder og børn, dansede forbi skafottet med de hængte mænd.

Hvorfor er dette aktuelt for os i dag? Fordi de kræfter, der i 1941 gav startskuddet til udryddelse af det ældgamle jødiske samfund i Irak, stadig er i fuldt vigør. I dag er der under 10 jøder tilbage i Irak. I 1945 var der mere end 850.000 jøder, der levede og ernærede sig i de arabiske lande. I dag er der under 8.000 tilbage. Hele Mellemøsten er i færd med at blive jødefrit. Og det skyldes ikke alene zionismen. Den irakiske pogrom hændte i 1941 *før* oprettelsen af staten Israel, og den var rettet mod jøder, uden skelnen til, om de var zionister eller ej. I dette fulgte den de to tidligere pogromer i Bagdad i 1828 og i Basra i 1776.

Der skelnes i det store og hele ikke mellem zionister, israelere og jøder. Sidste skud på denne stamme er palæstinensernes præsident Mahmoud Abbas, der så sent som i søndags udtalte, at en fremtidig palæstinensisk stat ville blive uden bosættere, jøder og israelsk nærvær. I dette følger han i sporet på alle øvrige arabiske nationer, der har formået at gøre den arabiske verden ”judenfrei”.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.