TISHA B'AV - Den store sørgedag



I aften er vi gået ind i den niende dag i måneden Av, måske bedre kendt som Tisha B’Av. Det er en speciel sørgedag og fastedag, hvor jøderne husker på de sorger, som har ramt dem igennem århundreder.

Det mystiske i dette er, at mange ulykker har ramt dem på netop denne dag, den niende dag i måneden av. Israels tempel er blevet ødelagt to gange. Første gang i år 586 f.kr. af babylonerne og kong Nebudkanezar, og igen i år 70, mere end 600 år efter, denne gang af romerne og Titus. Og begge ødelæggelser skete på nøjagtig den samme dato, Tisha B’Av!
Hvert år 3 uger op til Tisha B’Av begynder jøderne denne sørgetid. De tre uger symboliserer tiden fra det første hul, som babylonerne formåede at slå i Jerusalems mur og til Jerusalem var indtaget og templet ødelagt.

Og ikke nok med det: Jøderne blev fordrevet fra Spanien i 1492, og det huskes stadig som en stor og skæbnesvanger begivenhed. Hvilken dag var det? Ja, du gættede rigtigt. Alhambra dekretet satte sidste dato for fordrivelsen til den niende dag i måneden Av. Allerede i 1290 blev jøderne fordrevet fra England, også denne gang var datoen Tisha B’Av. Skal vi fortsætte? Da jøderne blev udvist af Frankrig i 1306, var det også på den samme dag, Tisha B’Av.

Da romerne i år 132 e.kr. endeligt knuste Bar Kokhba’s oprør og dræbte 100.000 jøder, var det på samme dato, og da romerne året efter under den romerske kommandant Rufus pløjede Jerusalem og tempelpladsen til, og derved fjernede alle rester af jødisk tilstedeværelse, skete dette også på Tisha B’Av.

Og listen fortsætter. Da kristne i 1096 drog på deres første korstog, ødelagde og plyndrede de alle jødiske samfund ned gennem Frankrig og resten af Europa. Nogen mener, at mere end 1 million jøder blev dræbt i dette korstog, som startede Tisha B’Av.

Bibelen fortæller os, at vi skal bede for Guds folk og Jerusalem. Men hvordan kan vi som kristne på nogen måde sætte os ind i den dybe historiske tragedie og samtidig det lyse håb for fremtiden, som Tisha B’Av viser os?

Midt i sørgetiden, bruges helligdagen også til at se fremad mod Guds forjættelser. Nogle ser frem mod en Messias, som skal fødes på denne dato, og andre ser frem mod et genopbygget tempel. Den første sabbat efter Tisha B’Av;  Shabbat Nachamu, er en trøstens sabbat, der skal tænde håbets lys i folket.

Næsten glemt i dag er, at Tu B’Av, den femtende dag i måneden Av, er en gammel jødisk festdag, hvor Jerusalems jomfruer klædte sig i hvidt og dansede og sang gennem vinmarkerne. På denne dag fik de unge mænd lov til at følge efter dem, og det blev en giftemålets, en ægteskabets højtidsfest. Så efter den store sørgetid op til Tisha B’Av, byttes sorgen og ulykken ud med glæden og sangen på Tu B’Av, den 15. dag i måneden Av.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.