Når Det Gør Ondt i Selve Livet

Af Simon Griis

Danskerne har ikke længere blot ondt i kroppen

eller ondt i sindet, de har ondt i selve livet

I løbet af de første 50 år af det 20 århundrede gjorde den medicinske videnskab store fremskridt i bekæmpelsen af sygdom, specielt infektionssygdomme som f.eks. tuberkulose og kolera, som vi stort set i dag er fri for. Efter 2. verdenskrig oplevede sundhedsvæsenet og medicinalindustrien en voldsom vækst i nye midler og behandlinger af sygdomme og lidelser. Dette førte i de næste årtier til, at flere og flere gammelkendte sygdomme kunne kureres. De store videnskabelige fremskridt medførte et håb om, at det faktisk var muligt, ved videnskabens hjælp, at nå et niveau i behandlingen, hvor størstedelen af lidelse og sygdom kunne elimineres.

Videnskaben blev det store håb, og nogle mente, at Gud ville blive overflødig, når videnskaben på et tidspunkt i nær fremtid ville udrydde al sygdom.

Men det gik ikke helt som specialisterne profeterede. I stedet for infektionssygdommene kom andre problemer. Fra halvtresserne og frem til i dag er de såkaldte velfærds- og livsstilssygdomme været i kraftig stigning.

Livet er blevet mere kompliceret, og for mange mennesker er det blevet helt uoverskueligt. Samfundet stiller større krav, der skaber stress. F.eks. kunne en familie for 50 år siden have en arbejdstid på 50 timer uden for hjemmet, som alle lå på faderen mens moderen gik hjemme ved børnene. I dag skal forældrene typisk arbejde 75 timer uden for hjemmet (2 x 37 timer) for at kunne eksistere. Man arbejder ikke pludselig en halv gang så meget uden for hjemmet, uden at der skal betales en pris et eller andet sted. Undersøgelser har vist, at vi i gennemsnit er 70 % mere effektive i dag i arbejdslivet, end vi man var for blot få årtier siden. Kravene skærpes, og der må betales en pris.

Stress, pres og depression

Øget stress, samlivsproblemer, øget arbejdspres og mistrivsel er vor tids store svøbe og har ført til øget alkoholforbrug, misbrug, depression, overforbrug af medicin, spiseforstyrrelser, skilsmisser og udbrændthed. Danskerne har ikke længere blot ondt i kroppen eller ondt i sindet, de har ondt i selve livet. Hver femte dansker er udbrændt i en grad, der kan sætte sig spor for livet. Mindst 20 % af den danske befolkning vil på et eller andet tidspunkt opleve en depression og 15 – 20 % af disse vil prøve at begå selvmord. For 100 år siden var det kun gamle mennesker, der blev deprimerede. I dag rammer depressionen alle, også børn og unge, og den koster hvert år det danske samfund mellem 3 og 4 mia. kroner.

Hvis vi bare har lidt travlt, siger vi, at vi er stressede. Men stress er langt alvorligere end dette, og når

mange lider af reelt stress, er det en tilstand, som kan have faretruende indvirkning på liv og helbred. En ny slags stresssygdom, der virker ligesom demens og ødelægger hjernen starter som lidt ondt i halsen, så influenza, koncentrationsproblemer, og til sidst en dyb depression. Selv helt unge mennesker kan pludselig glemme, hvad de er i gang med eller hvor de er på vej hen. Det er specielt mennesker, der arbejder med meget viden, der rammes af dette. Mange, der har været ramt af stress, bliver aldrig de samme igen, og når aldrig op på samme niveau mentalt, som de var før.

Børn og unge rammes

Selv vore børn og unge er mærkede af det øgede pres, og den snigende stress, som overvælder også dem. Stress smitter. Når pædagogen og læreren er stressede, overfører de dette til børnene, og når børnene kommer hjem til deres stressede forældre, bliver de yderligere bombarderet. Læg dertil, at børnenes og de unges egen verden med de høje krav og forventninger er langt mere stressfremkaldende, end den nogensinde har været før. Det er ikke nær så enkelt at være barn og ung i vor tids komplicerede verden, som det var før. I løbet af blot få år er indlæggelserne på landets hospitaler af skolebørn med stresssymptomer steget med 30%. Hvert femte barn mellem 11 og 15 år har hver dag ondt i hovedet, maven eller ryggen. Antallet af børn, der bliver behandlet med antidepressiv medicin er steget til det tredobbelte på fem år. Og op gennem halvfemserne steg antallet af selvmordsforsøg blandt unge kraftigt. En ny undersøgelse har vist, at op mod halvdelen af alle unge mænd mellem 16 og 25 år lider under mindst ét af følgende problemer; overvægt, rygning, alkoholmisbrug, for lidt motion, stoffer og kønssygdomme.

Alle undersøgelser viser, at det konstante og store pres, der lægges på den enkelte i hverdagen, udhuler det psykiske overskud og i sidste ende kan gøre direkte fysisk skade på helbredet.

Hvad betyder det for mig som troende?

Bibelen bruger begrebet ”tidsånd”, eller den ånd, som er i tiden. Enhver tidsepoke har sin egen ånd, mentalitet, stemning og holdning. For eksempel var tidsånden i tredivernes Europa nationalsocialistisk, rascistisk og antisemitisk. Tidsånden er den kraft, som til en bestemt tid driver mennesker i flok mod et bestemt religiøst, politisk, mentalt og åndeligt mål.

Også jer har han levendegjort, da I var døde i jeres overtrædelser og synder, som I forhen vandrede i, ledede af denne verdens tidsånd.

Ef 2,1-2

En del af vore dages tidsånd er det øgede pres og den større stress, som ødelægger mennesker og familier. Vor tid er gennemsyret af stress. Alting går forrygende hurtigt, og hver dag er der et væld af ting, der skal tages stilling til. Bibelen siger, at vi, før vi blev frelst, ligesom alle andre var ledet af tidsånden. At det var den, som holdt os fanget, og som drev os frem, uden at vi kunne stritte imod eller frigøre os. Men nu da vi ved Kristus er blevet frigjort, skal vi ikke længere underlægge os tidsånden. Vi skal altså ikke ukritisk flyde med malstrømmen, og finde os i en stresset hverdag, der ødelægger vort sind, vort liv og vor familie. Men vi kan ikke gøre os håb om at blive frigjort fra tidsånden, så længe vi ikke ved, hvori den består. Vi må klart identificere tidsånden, så vi ved hvad den er, før vi kan lægge afstand til den.

Læser vi videre i Efeserne 2, finder vi at Kristus er blevet vor fred. En fred, som står i kontrast til tidsånden. Vi har altså i Kristus fået en fred, som kan herske i vort sind midt i en verden fuld af stress. I Kristus er det blevet muligt at leve med en indre ro og en indre fred, som ikke kan ødelægges af ydre pres. Jesus siger:

Fred efterlader jeg jer, min fred giver jeg jer; jeg giver jer ikke, som verden giver. Jeres hjerte forfærdes ikke og være ikke modløst! Joh 14,27

Jesus taler om, at ydre omstændigheder kan føre til forfærdelse og modløshed. Sagt med vore dages ord, kan stress føre til angst (forfærdelse) og depression (modløshed). Vi lever i en verden, hvor denne verdens fyrste ønsker at give os stress, for derigennem at give os angst og depression og alt det andet, vi har læst om i indledningen. Men Kristus giver os ikke som verden giver. Kristus giver en fred, der er så stor og virkelig en kraft, at den i vor hverdag overvinder presset, som lægges på os udefra. Det er muligt at bevare en indre ro og fred i en stormfuld verden.

Derfor er jeg vel til mode under magtesløshed, under mishandlinger, i nød, under forfølgelser, under ængstende kår for Kristi skyld; thi når jeg er magtesløs,

 da er jeg stærk. 2 Kor 12,10

Det er Paulus, som taler her. Han overvandt de strengeste forfølgelser og pinsler for Kristus, og ikke nok med det; Han var vel til mode under det hele. Det kan give et lille gip i nogle at se, hvor meget Paulus overvandt, fordi de så samtidig kigger på deres eget liv, og ser at den trivielle hverdag er lige ved at tage magten og modet fra dem. Han klarede så meget, og vi kan ikke engang klare hverdagens krav. Men vi må ikke tage fejl af den trivielle hverdag. Med den tidsånd, vi har i dag, er hverdagen farlig for liv og helbred, det viser alle statistikker. Derfor har du og jeg lige så meget brug for Kristi fred og brug for at kunne være vel til mode, som de gamle martyrer havde.

Glad hjerte giver godt helbred

Den viise kong Salomo skrev, at depression suger marv af ben, men at et glad hjerte giver et godt helbred (Ord.17.1). Han skrev faktisk for 3.000 år siden, hvad forskerne først inden for de sidste årtier har opdaget: At et menneske med et positivt sind ikke i nær så høj grad bliver syg som andre. Det er ikke længe siden, jeg hørte en forsker i TV udtale, at det er uden for debat, at mennesker med en kristen overbevisning lever sundere og bedre end andre, og er mere robuste i livets krisesituationer.  

Du kan ikke bestemme dig for dette. Det er ikke en lykkemaskine, hvor du kan beslutte dig for at være positiv, for så i den anden ende af maskinen at modtage et godt helbred. Men du kan i tro modtage, hvad Kristus har til dig, og han har en fred fra Gud selv, som kan blive din. Jesus siger:

Kom hid til mig, alle I, som er trætte og tyngede af byrder,

og jeg vil give jer hvile. Matt 11,28

Når du ikke længere er ledet af denne verdens tidsånd, når du ikke længere føler, at du farer af sted i en uoverskuelig hverdag, der er ved at slide dig i stykker, så er det fordi du har modtaget Kristi fred i dit hjerte og er gået ind til Guds sabbatshvile. Du kan hvile midt i en fortravlet verden. Og her er hemmeligheden begravet. Det er en gave, som kommer udefra og oppefra. Det er ikke en positivitet, du selv oparbejder, men en hvile, som du i tro modtager fra Herren.

Freden er smittende

Det er bevist, at stress smitter. Fra kolleger, fra lærere og pædagoger, fra forældre osv. Men Kristi fred udgør en endnu større smittefare, og hvis du ikke allerede er smittebærer for Kristus kan du blive det.

Men hvor I kommer ind i et hus, skal I først sige: ›Fred være med

dette hus!‹ Og hvis der er et fredens barn dér, skal jeres fred

hvile over ham. Luk 10,5

Den, som har fundet fred i Kristus, vil i alle situationer sætte sit præg på sine omgivelser. Freden vil brede sig i dit hus og i din familie.

Du er din broders vogter

Freden, du har modtaget, er heller ikke kun beregnet på dig selv. Vi må dele Guds fred med dem, der står os nær, og dem, der krydser vor vej. Jakob siger i sit brev, at syge må komme til de ældste, blive salvede og bedt for, og så vil Gud gribe ind og helbrede dem. Det tror vi på, og det praktiserer vi. Men vi må ikke glemme den anden side af Guds indgriben i menneskeliv. Den side, der har med hyrdesind og sjælesorg at gøre.

I en tid som vores, hvor så mange mennesker bukker under for stress, udbrændthed og depression, og hvor så mange familier bliver ødelagt af deraf følgende skilsmisser, alkohol- og medicinmisbrug, selvmordsforsøg og deslige, må vi som menighed værne om hinanden i kærlighed.

Gud kan udfri en narkoman, men hvis han forbliver i sit miljø og omgangskreds, er chancen størst for at han falder tilbage igen. Gud kan udfri drankeren, men hvis han ikke holder sig fra værtshuset, kan han falde i igen. Det samme gælder for det menneske, der har været udsat for et stort psykisk pres. Gud kan hjælpe et sådant menneske ved forbøn og tro. Men lige så vigtigt som forbønnen og håndslæggelsen er det, at mennesket bagefter oplever at komme ind i et nyt fællesskab, hvor omsorg, kærlighed, forståelse, accept og opbyggelse er til stede.

Menigheden må være en oase midt i verdens ørken, hvor mennesker kan komme og finde den guddommelige hvile og tryghed, som de ikke har kendt i verden. Hvor de kan mærke, at de er accepteret, og hvor de kan få genopbygget deres sind og liv på Gudsordet under brødres og søstres omsorg. Og du er den broder eller søster, der er tale om. Du er den broder eller søster, gennem hvem Gud vil åbenbare sin kærlighed og omsorg for mennesker, der har oplevet, at livet er blevet for stort for dem. Du er din broders vogter.

Men fredens Gud, som førte fårenes store hyrde, vor Herre Jesus, op fra de døde med en evig pagts blod, han gøre jer fuldkomne i alt godt, så I udfører hans vilje, og han virke i os det, som er velbehageligt for ham, ved Jesus Kristus: ham være æren i evighedernes evigheder! Amen. Hebr 13,20-22