Viser opslag med etiketten Korsfæstelsen. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Korsfæstelsen. Vis alle opslag

Ville DU have korsfæstet Kristus?

Pilatus spørger dem så: "Hvad skal jeg da gøre med Jesus, der kaldes Kristus?" De svarede alle: "Lad ham blive korsfæstet!" Han spurgte: "Hvad ondt har han da gjort?" Men de skreg endnu højere: "Lad ham blive korsfæstet!" Da Pilatus så, at han intet kunne udrette, men at der blot blev mere larm, tog han vand, og i mængdens påsyn vaskede han sine hænder og sagde: "Jeg er uskyldig i dennes blod; det bliver jeres sag!" Men hele folket svarede og sagde: "Hans blod komme over os og vore børn!"
Matt 27,22

Du står midt i en stor hob for næsten 2.000 år siden. Menneskene i den store forsamling er ophidsede og råber sit budskab op mod landshøvdingen Pilatus og hans fange, som står på balkonen. Pilatus er tydeligvis nervøs, for han fornemmer, at situationen er på vej ud af kontrol. Han ønsker at frigive sin fange, tømrersønnen Jesus fra Nazaret, men hoben er imod, og opildnede af farisæere og ældste, kræver de fangens død på et kors.

Har du prøvet det tankeeksperiment at spørge dig selv om, hvordan du tror, du ville have ageret, hvis du havde levet i Israel for 2.000 år siden, og ikke vidste mere om Jesus end den tids borgere vidste? Ville du være blevet en discipel af Jesus, eller ville denne ørkenprofets budskab ikke have sagt dig noget, eller ville du måske have stået i mængden og råbt "Korsfæst ham!"? Det vil ligge naturligt for mange mennesker at forsøge at vurdere deres egen godhed og ondskab i forhold til dette spørgsmål. At prøve at måle, om de selv ville være så onde, at de ville stå i folkemængden og kræve Jesus korsfæstet. Og på den måde vurderer vi mange ting her i livet ud fra vores opfattelse af vores egen ondskab og godhed. Dette inklusiv om vi er gode nok til engang at komme i himlen.