Johannes 3.16, Guds Kærlighed, og D.L. Moody

Af Simon Griis

Thi således elskede Gud verden, at han gav sin søn, den enbårne, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv (Johannes 3.16)

Der findes ingen større kærlighedserklæring end den, vi finder i Bibelens Johannes 3.16. I dette ene vers er hele Bibelens nådesbudskab opsummeret. I dette ene vers finder vi Guds kærlighed til alle syndere uden undtagelse og hans udrakte frelsesarm til enhver, uden undtagelse. For Gud elsker alle syndere, uden undtagelse

Det var også igennem forkyndelsen af Johannes 3.16, at D. L. Moody (1837-1899) lærte Guds store kærlighed at kende.

Jesu storhed og vor efterfølgelse

Én har engang sagt, at menneskers storhed vurderes i forhold til deres indsats indenfor syv områder: Kunst, videnskab, litteratur, politik, krig, opfindelser og filosofi. Og det er måske også det gængse at vurdere mennesker i forhold til sådanne områder, men når nogen siger, at Jesus er stor, så har Han aldrig berømmet sig inden for disse felter. Hans storhed er af en anden slags.

Om Jesus havde gjort sig berømt inden for et af de nævnte felter, uanset om det var kunst, videnskab eller politik, så ville Han kun have gjort noget for et fåtal af mennesker, nemlig de få, som nu forstår sig fuldt ud på sådanne ting.

Nej, Jesu storhed ligger i Hans karakter. Jesus kom for at vise os vor Guds og skabers inderste væsen og for at genføde og restaurere menneskets sind og karakter. Og i dette er Jesus ikke kun for en udvalgt forstandig og uddannet elite, men for alle.