Kirken, du har brug for - og dem, du ikke kan bruge til noget!

I dag mere end før vælger du selv, hvilken kirke, du vil komme i, og der er et væld af muligheder. Du kan vælge at være en søndagskristen, du kan komme i en kirke med en præst, der er Åndens eneste redskab i forsamlingen, og du kan vælge en kirke, der er skyklapensrettet i sin forståelse og virke for Kristus.

Nogen mener, at ”kirke” er én bestemt ting, som alle i forsamlingen skal efterfølge og efterabe. I dette vil den stedlige præst / forstander / evangelist skabe sig disciple i sit eget billede. Det er selvfølgelig det mest sikre, men i det lange løb vil kirkevirket blive gråt og trist.

I virkeligheden vil du visne hen i ensretningen, fordi dit åndelige liv har brug for så meget mere end én erkendelse, én slags tjeneste, én åndsåbenbarelse.

Bibelen siger, at Gud har besluttet at lade sin visdom i al dens mangfoldighed skal gives til kende for magter og myndigheder i den himmelske verden, og han har besluttet at lade dette ske gennem kirken (Ef.3.10)
Guds visdom i menigheden er ikke kun sjælesorg, det er ikke kun Bibelstudier, det er ikke kun foreningsarbejde, det er ikke kun virke for Israel, det er ikke kun evangelisk tjeneste på gader og stræder. Guds visdom i menigheden manifesterer sig som en mangfoldighed, som et væld af farver og mønstre og lys. Det er derfor Paulus omtaler Guds visdom som mangfoldig.

Og du har brug for mangfoldigheden. Gud har sat mangfoldigheden i menigheden fordi der er brug for mangfoldigheden. Dit personlige åndsliv udslukkes uden mangfoldigheden, din mulighed for vækst stoppes uden mangfoldigheden, din tjeneste visner og dør, ja, dit evighedskald – sammen med Guds hellige at udtrykke Guds visdom i al dens mangfoldighed over for magter og myndigheder i den himmelske verden i de kommende tidsaldre – vil du miste. Derfor skal du ikke lade dig forlede af såkaldte tjenere, der ensretter Guds Ord og påstår, at Gud kun åbenbarer sig, nøjagtigt som disse tjenere er og virker.

Bibelen taler om Menigheden som et sted, der ikke kun bliver betjent af en præst. I Bibelen betjenes menigheden med bøn, forbøn, forkyndelse og undervisning af en palet af tjenere; apostle, profeter, evangelister, hyrder og lærere, alle med hvert deres åbenbaringsområde, alle med en spidskompetence fra Gud, og alle med det formål at opbygge dig, både i din personlige vækst, og i din vandring med Herren men også i dit virke som en gudsat del af et større åndeligt fællesskab, menigheden, der i denne henseende mere fungerer som en levende organisme, et Kristi legeme, og mindre som en organisation.

Bibelen taler om, at menigheden styres, vejledes og holdes sammen af et team, der foruden den 5-foldige tjeneste består af ældste, diakoner og nådegaver til at styre. Ikke én præst, ikke et menighedsråd, ikke en bestyrelse, men en farverig palet af tjenester og hjælpetjenester – fordi Gud så det nødvendigt.

Og den forsamling, du kommer i og jævnligt mødes med, sidder ikke inaktiv på stolene, mens de underholdes af en professionel foredragsholder og en velsyngende musiktrup. Bibelen taler om, at Ånden giver nådegaver til den troende i forsamlingen – også til dig, hvis du søger det. Visdom, kundskab, tro, nådegave til helbredelse, undergerninger, profetisk gave, bedømmelse af ånder, tungetale, og udlæggelse af tungetale. Alle disse nådegaver er lagt ned i menigheden af den hellige Ånd, fordi Gud så det nødvendigt for menigheden – og dermed også for dig og dit åndelige liv – at disse gaver virker.

Som gode husholdere over Guds mangfoldige nåde skal I tjene hverandre, hver med den nådegave, han har fået (1.Pet.4.10). Igen taler Guds Ord om mangfoldighed. Om den mangfoldige nåde, som er givet og udtrykker sig gennem de forskellige nådegaver, som lever ud gennem forsamlingens medlemmer.

Du er en del af en mangfoldighed, og i denne rige palet af farver virker du sammen med brødre og søstre med salmer, hymner og åndelige sange, med belæringer, åbenbaringer, tungetaler, og udlæggelser. I denne mangfoldighed får du også det, du kontinuerligt har brug for i dit eget åndelige liv.

Kender du dette menighedsliv, eller er det blevet sådan, at du kun kommer i kirke en gang i mellem, og når du endelig dukker op til julegudstjenesten, så er der kun én, der skal forestille at være bærer af Guds underfulde kraft til menigheden? Nemlig præsten

Guds menighed er ikke grå, den er ikke sort-hvid, den er ikke kun rød eller kun grøn. Menigheden er skabt til at være en farveeksplosion af tjenester, hjælpetjenester, nådegaver, og frugter – alt sammen for at gøre de hellige fuldt beredt til deres tjenestegerning; at opbygge Kristi legeme (Ef.4.12)

Når nu Bibelen taler sådan, så lad dig ikke nøjes med mindre. Lad dig ikke bedrage af menighedsfællesskaber, der higer efter at blive sociale søndagsklubber. Fattig er den tjener, der kun kan kopiere sig selv i sin discipel, og fattig er den discipel, der tror han har fundet sandheden i dette.

Rig er den, der har fællesskab med brødre og søstre og i dette fællesskab finder Guds visdom i al sin mangfoldighed og Guds mangfoldige nåde i en rigdom af nådegaver og liv. Rig er den menighed hvis tjenere kan fremelske forskelligheden i enheden i Kristus, og spotte andre gaver, temperamenter, frugter og tjenester end dem, de selv indeholder.

Rig er den menighed, der evner sammen at vokse en vækst og opbygges i kærlighed, i det alle led, alle lemmer, du og jeg og brødre og søstre, hjælper til at knytte og holde det hele sammen efter den kraft, der er tilmålt hver enkelt af os (Ef.4.16)

… og det indtil vi alle når frem til mands modenhed og det mål af vækst, da vi kan rumme Kristi fylde … Kristi hele fylde i Guds visdoms mangfoldighed og Guds mangfoldige nåde, som vi i hele dens lysende og funklende farvespekter engang skal åbenbare for magter og myndigheder – ikke de sataniske i himmelrummet – men engle, keruber og serafer i den himmelske verden.