Mange kristne fornægter dåben i den Hellige Ånd som en særskilt og nødvendig oplevelse. De ser Helligåndsdåben og dens virkninger som noget, der skaber uorden i menighedsforsamlingen og i visse tilfælde udtrykker sig i ekstreme fænomener, som de helst vil være foruden. Ikke desto mindre lægger Bibelen stor vægt på, at netop denne oplevelse skal blive alle Guds børn til del uanset tilhørsforhold. Som frelsen er Guds største gave til synderen, er dåben i den Hellige Ånd Guds største gave til den genfødte kristne. Men gaven må, som alt andet åndeligt, modtages ved i tro at lytte til Guds Ords lære. Hører vi aldrig en klar forkyndelse om Åndsdåben, dens formål og virkninger, kan vi heller ikke tilegne os den i overensstemmelse med Guds plan.
Øjeblikkets henrykkelse
Andre kristne er døbt med den Hellige Ånd, eller søger oplevelsen, uden dog på noget tidspunkt at nå til erkendelse af, hvad det egentlig drejer sig om. For dem er Åndsdåben en personlig oplevelse, som de søger for oplevelsens skyld. Og når de er døbt med Ånden, søger de igen og igen en fylde, som på en eller anden måde skal give dem "noget". Man går frem på eftermøderne og søger en kraft, som skal kunne "opleves" følelsesmæssigt og fysisk. Det bliver så selve oplevelsen - "Øjeblikkets henrykkelse" - som bliver det centrale og altoverskyggende mål. At blive kastet til jorden, at få et latteranfald eller en rystetur er blevet gode "pinseoplevelser", og efter mødet går man tilfreds hjem. Man har jo oplevet "noget". Jeg ved så udmærket, at den Hellige Ånd kan virke på mangfoldige måder. Ved den stille susen eller det store stormvejr. Jeg har set mennesker, som er blevet døbt med Ånden så stille, at man kom i tvivl, om de kom igennem til Åndsdåben, og jeg har set mere kraftfulde udfoldelser. Den Hellige Ånd virker suverænt, som han vil i hvert enkelt tilfælde.
Til hvad nytte?
Bedrøvelsen melder sig, når man i mange tilfælde ser, at frugten udebliver i kristne, som igen og igen søger disse oplevelser. Der sker ikke nogen forandring i deres liv, selv efter en tilsyneladende kraftig Åndsoplevelse. De har ikke undergået en sindsforvandling, de er ikke blevet stærkere i tjeneste for Gud, de er ikke nået et skridt videre i den åndelige vandring. De er de samme som før oplevelsen, og før den foregående oplevelse, og den før den... Så må spørgsmålet melde sig til enhver oprigtig kristen. Er dette virkelig det egentlige og eneste mål med Åndsdåben? At give os en personlig oplevelse af kraft og velvære? Nej! Åndsdåbens centrale funktion hører til èn af de dybeste og herligste hemmeligheder omkring menigheden, som den er åbenbaret os af Gud. Gud udgyder af sin Ånd over alle, som søger. Ikke først og fremmest til personlig gavn, men til gavn for menigheden.
Åndsdåbens egentlige formål
Thi med èn Ånd blev vi alle døbte til at være èt legeme...(1.Kor.12.13)
Den sandhed, som Paulus her åbenbarer, hører til de mest forsømte i forkyndelsen i dag, og dog er den en del af menighedens centrale åbenbarelse. Indgang til Kristi legeme er Guds egentlige og dybeste hensigt med Åndsdåben. Gud udgød ikke af sin Ånd på pinsedag, for at disciplene skulle få en oplevelse, men for at indlemme dem som virkende og arbejdende lemmer på Kristi legeme, menigheden.
Døbt til èt folk
Når du søger Åndsdåben, vil du opleve, at du får kraft til at vidne og til at leve et helligt liv. Du begynder måske at tale i nye tunger. Dette er nogle Helligåndens virkemidler i dit liv. I den åndelige verden sker der det vidunderlige, at Gud sætter dig som et lem på Kristi legeme. Du bliver en del af en organisk enhed, et legeme, hvor Kristus som hoved er lige så uadskillelig fra menigheden, som vort hoved er fra vort legeme. Det kan ikke siges tydeligere, end Paulus her har gjort det. Guds egentlige formål med at døbe med Ånden er, at det Åndsdøbte folk skal fremtræde som èt folk. Ikke blot et enigt folk uden splittelser, men et folk, som lever i åndelig enhed. En enhed så stærk, at den kun kan beskrives gennem billedet af lemmernes og uadskillelige samhørighed på et legeme.
Vi tilhører ikke os selv
"Thi ligesom vi har mange lemmer på èt legeme, men lemmerne ikke alle har samme hverv, således udgør vi mange èt legeme i Kristus, men hver for sig er vi hverandres lemmer." (Rom.12.4-5)
Ved Åndsdåben indlemmes vi som lemmer på Kristi legeme. Som lem betjener vi hverandre. Vi tilhører ikke længere os selv. Det vil sige, at vi har ikke længere det mål at arbejde på vor egen lykke. Vi er Kristi ejendom, og han har overgivet os til menighedens gavn. Derfor siger Paulus, at vi er hverandres lemmer. Denne menighedsform kan også kaldes "Det almene præsteskab" i overensstemmelse med Peters ord i 1.Pet.2.5+9. Den adskiller sig klart fra den ubibelske menighedsstruktur, som vi finder mange steder, hvor der er en præst, som virker og arbejder, mens den almindelige menighed er henvist til tilskuerpladserne.
Åndens arbejde
"Og Åndsåbenbarelse gives den enkelte til fælles gavn." (1.Kor.12.7)
Dette skriftsted er hentet ud fra en samlet undervisning om Åndens arbejde gennem den enkelte troende. Alt, hvad Ånden gennem dig og mig tager sig til, er til gavn for andre. Åndens arbejde er menighedens opbyggelse. Så når nogen modtager Åndens dåb eller en ny fylde, så er det ikke for egen oplevelses skyld, men for Ånden gennem vedkommende kan betjene og opbygge menigheden. Det kommer tydeligt frem af Esajas´ beskrivelse af Kristus, som vandrede i Faderens fuldkomne vilje:
Øjeblikkets henrykkelse
Andre kristne er døbt med den Hellige Ånd, eller søger oplevelsen, uden dog på noget tidspunkt at nå til erkendelse af, hvad det egentlig drejer sig om. For dem er Åndsdåben en personlig oplevelse, som de søger for oplevelsens skyld. Og når de er døbt med Ånden, søger de igen og igen en fylde, som på en eller anden måde skal give dem "noget". Man går frem på eftermøderne og søger en kraft, som skal kunne "opleves" følelsesmæssigt og fysisk. Det bliver så selve oplevelsen - "Øjeblikkets henrykkelse" - som bliver det centrale og altoverskyggende mål. At blive kastet til jorden, at få et latteranfald eller en rystetur er blevet gode "pinseoplevelser", og efter mødet går man tilfreds hjem. Man har jo oplevet "noget". Jeg ved så udmærket, at den Hellige Ånd kan virke på mangfoldige måder. Ved den stille susen eller det store stormvejr. Jeg har set mennesker, som er blevet døbt med Ånden så stille, at man kom i tvivl, om de kom igennem til Åndsdåben, og jeg har set mere kraftfulde udfoldelser. Den Hellige Ånd virker suverænt, som han vil i hvert enkelt tilfælde.
Til hvad nytte?
Bedrøvelsen melder sig, når man i mange tilfælde ser, at frugten udebliver i kristne, som igen og igen søger disse oplevelser. Der sker ikke nogen forandring i deres liv, selv efter en tilsyneladende kraftig Åndsoplevelse. De har ikke undergået en sindsforvandling, de er ikke blevet stærkere i tjeneste for Gud, de er ikke nået et skridt videre i den åndelige vandring. De er de samme som før oplevelsen, og før den foregående oplevelse, og den før den... Så må spørgsmålet melde sig til enhver oprigtig kristen. Er dette virkelig det egentlige og eneste mål med Åndsdåben? At give os en personlig oplevelse af kraft og velvære? Nej! Åndsdåbens centrale funktion hører til èn af de dybeste og herligste hemmeligheder omkring menigheden, som den er åbenbaret os af Gud. Gud udgyder af sin Ånd over alle, som søger. Ikke først og fremmest til personlig gavn, men til gavn for menigheden.
Åndsdåbens egentlige formål
Thi med èn Ånd blev vi alle døbte til at være èt legeme...(1.Kor.12.13)
Den sandhed, som Paulus her åbenbarer, hører til de mest forsømte i forkyndelsen i dag, og dog er den en del af menighedens centrale åbenbarelse. Indgang til Kristi legeme er Guds egentlige og dybeste hensigt med Åndsdåben. Gud udgød ikke af sin Ånd på pinsedag, for at disciplene skulle få en oplevelse, men for at indlemme dem som virkende og arbejdende lemmer på Kristi legeme, menigheden.
Døbt til èt folk
Når du søger Åndsdåben, vil du opleve, at du får kraft til at vidne og til at leve et helligt liv. Du begynder måske at tale i nye tunger. Dette er nogle Helligåndens virkemidler i dit liv. I den åndelige verden sker der det vidunderlige, at Gud sætter dig som et lem på Kristi legeme. Du bliver en del af en organisk enhed, et legeme, hvor Kristus som hoved er lige så uadskillelig fra menigheden, som vort hoved er fra vort legeme. Det kan ikke siges tydeligere, end Paulus her har gjort det. Guds egentlige formål med at døbe med Ånden er, at det Åndsdøbte folk skal fremtræde som èt folk. Ikke blot et enigt folk uden splittelser, men et folk, som lever i åndelig enhed. En enhed så stærk, at den kun kan beskrives gennem billedet af lemmernes og uadskillelige samhørighed på et legeme.
Vi tilhører ikke os selv
"Thi ligesom vi har mange lemmer på èt legeme, men lemmerne ikke alle har samme hverv, således udgør vi mange èt legeme i Kristus, men hver for sig er vi hverandres lemmer." (Rom.12.4-5)
Ved Åndsdåben indlemmes vi som lemmer på Kristi legeme. Som lem betjener vi hverandre. Vi tilhører ikke længere os selv. Det vil sige, at vi har ikke længere det mål at arbejde på vor egen lykke. Vi er Kristi ejendom, og han har overgivet os til menighedens gavn. Derfor siger Paulus, at vi er hverandres lemmer. Denne menighedsform kan også kaldes "Det almene præsteskab" i overensstemmelse med Peters ord i 1.Pet.2.5+9. Den adskiller sig klart fra den ubibelske menighedsstruktur, som vi finder mange steder, hvor der er en præst, som virker og arbejder, mens den almindelige menighed er henvist til tilskuerpladserne.
Åndens arbejde
"Og Åndsåbenbarelse gives den enkelte til fælles gavn." (1.Kor.12.7)
Dette skriftsted er hentet ud fra en samlet undervisning om Åndens arbejde gennem den enkelte troende. Alt, hvad Ånden gennem dig og mig tager sig til, er til gavn for andre. Åndens arbejde er menighedens opbyggelse. Så når nogen modtager Åndens dåb eller en ny fylde, så er det ikke for egen oplevelses skyld, men for Ånden gennem vedkommende kan betjene og opbygge menigheden. Det kommer tydeligt frem af Esajas´ beskrivelse af Kristus, som vandrede i Faderens fuldkomne vilje:
Den Herre Herrens Ånd er over mig, fordi han salvede mig; han sendte mig med glædesbud til ydmyge, med lægedom for sønderbrudte hjerter, for at udråbe frihed for fanger og udgang for dem, som er bundet...(Es.63.1).
Hvorfor salvede Faderen Kristus med Ånden? For at sende ham med glædesbud! For at sende ham med lægedom og udfrielse. Har du en længsel efter at blive døbt med Ånden? Eller måske efter at opleve en ny fylde og salvelse? Så vid, at Gud ikke har noget ønske om at give dig "en oplevelsestur i karrusellen". Til gengæld vil han fylde dig, så det skal flyde over med Åndens velsignelse til andre. Han vil udgyde af sin Ånd over dit liv, så du i overensstemmelse med hans plan kan blive en del af hans almene præsteskab på jorden. Han vil gøre dig til et virkende lem på Kristi legeme ifølge Guds Ords åbenbarelse af den sande menighed.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.