I anledning af Den Jødiske Højtid Shavuot
Af Simon Griis
De smukke billeder i bunden af denne artikel er taget i det
Hellige Land for omkring 100 år siden. Billederne er taget i høsttiden, og det
er den skønne historie om moabitten Ruth, som genfortælles med Betlehems gyldne
marker som baggrund, og kristne, jøder og arabere som modeller.
(Samtidig med at billederne fortæller en af mine yndlingsberetninger fra Bibelen, bærer de også på en historie om kristen tro, drama, tragedie, fordømmelse og vovemod, som jeg vil poste en af de kommende dage her på Habakkuks Varde)
Jeg bringer billederne her i anledning af den jødiske højtid
Shavout, som i 2013 begynder 14. maj, og varer til 16. maj.
Shavout betyder uger, falder syv uger efter påske, og
modsvarer den kristne pinsehøjtid. Her fejrer jøderne modtagelsen af TORAH på
Sinajbjerget under Moses. Shavout er også en høstfest, og her fejres
hvedehøsten og årets første frugter.
Det er tradition at læse op af TORAH, specielt stykket om budene,
som Gud gav på Sinaj bjerg.
Det er også tradition at læse op af Ruths bog, og her får
hele beretningen om Ruth og hendes ankomst til det hellige land i høsttiden ny
og relevant betydning for den moderne jøde i Israel.
For vi kristne har højtiden fået en dyb betydning i
pinsefestens dag, Helligåndens fylde, og Paulus’ tale om førstegrøden.
(Billederne er fra det amerikanske kongres bibliotek)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.