Viser opslag med etiketten herlighedsteologi. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten herlighedsteologi. Vis alle opslag

Strange BedFellows


… om jeg dog kunne ægge dem, der er af mit folk og min ånd til skinsyge …

I midten af firserne og fremefter rasede en hård teologisk kamp mellem to fronter. Den, der vandt, ville få magten til at bestemme den fremtidige kurs for hele den danske karismatiske bevægelse. Krigen efterlod ingen vindere, kun iturevne menigheder, forslåede kristne, og vaklende svajende teologier.

Herlighedsteologien havde hærget landet, Skandinavien, og resten af den vestlige verden. Den såkaldte ”vækkelse” døde ud, og herlighedsteologerne forlod den synkende skude. De blev ikke mindre ekstreme, kastede sig blot ekstremt ud i andre retninger som f.eks. lattervækkelser, ekstrem nådesforkyndelse, katolskkarismatisk praksis, torturlege, politisk arbejde, og salg af bedekranse.

Hvis vi, modstanderne af den ekstreme herlighedsteologi, troede, at vi havde vundet af den grund, tog vi fejl. ”Herlighedsteologi Light” ligger hen over mange menigheder, og ingen orker at stå for noget, eller stå op imod noget andet. Og som alle ved, vil den, der ikke vil stå for noget, falde for hvad som helst.