Pinseanekdoter og højtidsbetragtninger 2
Pinsefesten er én af kirkens tre store højtider, men selvom den er
central for vort danske kirkeliv, og selvom vi kalder det en fest, har
den ikke samme tag i befolkningen, som de andre store højtider.
Erhvervslivet tjener heller ikke helt det samme på pinsen, som de gør
på f.eks. julehøjtiden.
Vi ved, at advent er lilla, julen er rød, fasten er sort og påsken er
gul, men hvilken farve er pinsen? Vi spiser and til jul og lam til
påske, men hvad spiser vi til pinse?
For at understrege denne observation om den oversete højtid, googlede
jeg højtiderne, og her er resultaterne:
Julemad gav over 300.000 hits
Påskemad gav mere end 13.000 hits
Pinsemad kun ynkelige 366 hits
Julepynt bonnede ud med 700.000 hits
Påskepynt med 300.000 hits
Pinsepynt kun med ynkelige 374 hits
Nogen har engang sagt, at vi husker med maven, og en af vore tidligere
biskopper udtænkte da også tanken om, at vejen til en god folkelig
kirkehøjtid måtte gå gennem maven. Derfor opfandt han den såkaldte
pinsefisk.
Hvis vi nu bare kunne gøre det til en tradition, at pinsen er
ensbetydende med et godt fiskebord (og måske en lille snaps eller to
til), så kunne pinsefesten måske gå hen og blive danskernes tredje
store kirkelige folkefest.
For at styrke de kommercielle interesser, kårer fiskehandlere under
biskoppelig overvågen nu hvert år til pinse årets pinsefisk. I 2014
blev det den ikke så kendte fladfisk skærising, og i 2015 blev det
gourmetrejen.
Men begrebet ”Folkelig Pinsefest” er og bliver et oxymoron. Hulheden
kommer rigtigt til syne, når det bliver rejen, der bliver årets
pinsefisk. Rejen? En gammel vittighed siger: ”Jeg elsker fisk,
specielt rejer” og den er kun sjov for dem, der ved, at rejen ikke er
en fisk, men et skaldyr.
Så at man elsker rejer behøver ikke være ensbetydende med, at man
elsker fisk, og at man spiser fisk til pinse behøver ikke være
ensbetydende med at man har nogen lod eller del i pinsefestens
egentlige budskab.
Ved pinsehøjtiden fejrer vi Guds Ånd. Det er specielt den Hellige Ånd
og dennes arbejde i og iblandt os, som vi højner, og det bliver altså
noget akavet, hvis vi i et misforstået forsøg på at gøre pinsefesten
til en folkefest, arbejder på at denne højtid skal opleves, sanses og
konsumeres gennem maven.
I øvrigt er det en lukket fest og ikke en folkefest. Det skal
selvfølgelig forstås rigtigt.
Julen fejrer vi, fordi Guds Søn kom til jorden. En frelser er os født,
og det er for hele folket. Kristus kom som bud fra Faderen til alle
mennesker i hele verden.
Påsken fejrer vi, fordi Kristus døde for vore syndere. Han blev
korsfæstet for alle mennesker. Gud elskede verden så højt, at han
sendte sin søn, for at enhver, som tror på ham ikke skal fortabes, men
have evigt liv.
Pinsen fejrer kun kirken. Billetten til pinsefesten går gennem jule-
og påskefejringen. Pinsen er kirkens egen højtid, og her ihukommer og
lever vi, at Gud har sendt den Hellige Ånd til ethvert af sine børn.
Det er en menighedshøjtid, en fællesskabsfest for kirken. Dette er
fejringen af samfundet, fællesskabet, enheden i Guds folk og fejringen
af Guds Ånd, som virker alt dette.
Det ligger altså slet ikke i pinsefestens indre natur og liv at være
folkelig og bred.
Det er dog ikke en sekterisk fest. På pinsedag gik festindbydelserne
ud, og 3.000 sagde ja til at komme med til festen, men indgangen var
påskens budskab som liv i menneskets indre, og det var en indgang til
et levende og aktivt fællesskab.
Derfor vil ethvert ihærdigt forsøg på at gøre pinsefesten til en
folkelig mave-fest falde til jorden. Det vil kun blive et forkølet
forsøg og et halvlunkent resultat – egentlig ikke fordi kirken ikke
ønsker det folkelige med til festen. Nej, grunden er en helt anden.
Årsagen til de mislykkede forsøg ligger et helt andet sted.
Hvis et menneske ikke lever i bevidstheden om at være en del af
kirken, vil pinsen forblive en højtid uden mening og uden egentlig
betydning. Hvis et menneske ikke rent praktisk til dagligt er en del
af et kristent fællesskab, vil pinsens fejring aldrig sige det
menneske noget.
Derfor er det svært – selv med god mad –at få danskerne til at fejre pinsen,
Og derfor importerer erhvervslivet nye ”højtider” som Mors Dag,
Valentines Dag, og Halloween, de kan tjene penge på, fremfor at
kommercialisere pinsehøjtiden, hvilket har vist sig at være en
umulighed.
Så lad os holde højtid, lad os fejre pinse, som Vor herre har tænkt
sig den skal fejres!
