… Danmarks første fotografi var en
kamp mod dæmoner?
Danmarks ældste fotografi og det
ældst kendte portrætfoto i hele Norden er fra 1840 og viser Bertel Thorvaldsen,
den kendte dansk-islandske skulptør.
Thorvaldsen har lavet mange kendte
skulpturer i nyklassicistisk stil. Den mest kendte er nok Thorvaldsens
Kristusfigur, der har den egenskab, at du må helt hen til den og på knæ, for at
kunne få øjenkontakt med Kristus.
Mens H C Andersen var begejstret for
at blive fotograferet, og var tidens mest fotograferede dansker, forholdt det
sig helt anderledes for Bertel Thorvaldsen. Han var yderst skeptisk over for
den nye teknik, og da han lod sig overtale til at blive fotograferet, tog han
sine forholdsregler.
Læg mærke til Thorvaldsens ene hånd.
Han danner et gammelt kendt håndtegn med pegefinger og lillefinger strittende
ligeud og nedad. Det er en forsvarshandling mod dæmonisk angreb, mod det onde
øje, sendt af Satan selv.
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Vidste du, at ...
Jesus havde en helt anden position til Johannes, end
Johannes havde forestillet sig.
Da Jesus nu så sin moder og den discipel, han elskede, stå ved hendes side,
siger han til sin moder: »Kvinde! se, det er din søn.«Derpå siger han til
disciplen: »Se, det er din moder.« Og fra den time tog disciplen hende hjem til
sit. Joh 19,26-27
Tænk over, at ikke lang tid før dette stillede Johannes og
hans bror Jakob sig frem for Jesus med et krav. ”Vi vil gerne, at du skal gøre
for os, hvad vi nu beder om!”
De ønskede at være de to, som stod Jesus nærmest ved hans
side, med den position og den autoritet, det ville indebære, når Jesus blev
konge for sit mægtige rige.
Nu hang Jesus på korset, afklædt al kongeværdighed og i færd
med at dø, og Johannes fik ikke pladsen ved kongens side, som han havde håbet
på. Hvad var det, vi lige læste i skriftstedet?: ” Da Jesus nu så sin moder og den
discipel, han elskede, stå ved hendes side” …
Johannes stod ikke ved kongens side i det messianske rige,
han stod ved en kvindes side, en enke i dyb sorg over at miste sin førstefødte
søn, og han kom ikke til at forlade denne plads, så længe hun levede. Hendes
velfærd blev hans kald og tjeneste.
Da Jesus nu så, at Johannes stod ved Marias side, sagde han fra korset: »Se, det er din moder.« og med dette
gav han nu Johannes et bud, om at stå ved kvindens side og drage omsorg for
hende.
Hvad er dit ønske i Guds rige? Hvilke ambitioner har du? Jeg
tror ikke vores position er så meget anderledes end det, Johannes oplevede.
Kristi ord går ud til hver enkelt af os, og hans bud lyder: ”Stil jer på de
svages side! Tag jer af de fattige, de sultne, de syge, kom de nødlidende til hjælp
og vis de ensomme kærlighed!”
Stil dig på den svages side, og du vil opleve, at dette sted er det tætteste, du kommer på at stå ved kongens højre hånd.