Den Gamle Pinseost

Pinseanekdoter og højtidsbetragtninger 1

Inden jeg skulle prædike mit pinsebudskab i år, gik Heidi og jeg rundt
med ost, kiks og druer og bød menigheden et stykke med ost.
Anledningen var ældgammel – faktisk handlede det om en gammel ost, en
meget gammel ost, en 3.500 år gammel ost.

En vandrerhistorie vil vide, at alle jøder er laktoseintolerante.
Alligevel bruger de pinsehøjtiden til at arbejde sig igennem bjerge af
mælkeprodukter, ostekager, pandekager med ostesovs, bønnesuppe med
ostesovs, pastaretter med ostesovs osv. osv.

Anna Bjørner Larssen - Fra Teater til Tempel

Af Simon Griis

Anna Bjørner Larsen (1875-1955) var i begyndelsen af det tyvende århundrede en af landets mest feterede og højest roste skuespillerinder.

Det kom som et chok, da hun fik en åndelig oplevelse og blev en personlig kristen. Dette bevirkede, at hun forlod teatrets skrå brædder netop, som hun syntes på sin karrieres højeste. Hun viede sit liv til forkyndergerningen, og var med til a stifte den apostolske kirke i Danmark.

Jeg har hele mit voksenliv haft en interesse for denne stærke kvindelige personlighed, der gik imod mainstream og skiftede primadonnapopulariteten ud med religiøs modstand og intolerance. Da jeg opdagede, at det rent faktisk var til at få fat i originale post- og fankort med hende fra hendes storhedstid på teatret, begyndte jeg at søge efter dem, og har i dag en lille samling af fotopostkort med hende, som næppe har den store værdi for andre end mig selv og nogle få her i landet, der har samme interesse.

Har du hilst en baptist med et helligt kys og sagt tak?

I anledning af den danske Baptistkirkes 175 års jubilæum

Af Simon Griis

Hvor længe er det siden, du sidst har hilst en baptist med et helligt kys og sagt tak? Eller bare krammet en baptist og blevet ved med at holde om ham og mens du gentog ordene ”Tak!” ”Mange tak, baptist!” ”Mange tak!”?

Er det længe siden? Så vil jeg foreslå dig, at du drager ud i vort ganske land på jagt efter en baptist, du kan give et ordentligt bjørneknus! Baptisterne udgør vel kun omkring en promille af  den danske befolkning, og derfor kan det være svært sådan lige at finde en baptist i nærmiljøet. Statistisk set skal du give et knus til omkring 900 danskere, inden du rammer en baptist, så det er bare med at komme i gang.

Vore danske baptistvenner fylder 175 år i år, og der er en helt speciel grund til, at du og jeg som frikirkefolk skylder dem en tak.

Har du tænkt over, hvor privilegerede vi som frikirkefolk egentlig er i vor tid i vort land? At vi frit kan samles om vores tro uden forfølgelse, at vi frit kan afholde vore gudstjenester uden repressalier, at vi frit kan tale vort evangelium uden straf? Alt dette uden risiko for at blive sat i fængsel på vand og brød, og uden risiko for udpantning og ruinering.

Døbte man børn i Bibelens "huse"?

Af Simon Griis

Uanset hvor man står i spørgsmålet om vanddåb, må man acceptere det faktum, at ingen børn bliver døbt i Ny Testamente i Bibelen. Vi finder flere eksempler på dåb, men altid kun i forbindelse med, at et menneske er kommet til tro og ønsker at følge Gud. Det eneste sted, man måske kunne påstå, at spædbørn blev døbt, er i beskrivelserne af hele "huse" der kom til tro og blev døbt. Her nævnes spædbørn ikke, men kan de skjult være tilstede i de beskrevne hændelser?  

Der er ingen forbindelse mellem spædbørn og dåb i Ny testamente, og der er næsten ingen skriftsteder, der forholder sig til børn og frelse i det hele taget. Ofte bliver hændelsen, beskrevet bl.a. i Lukas 18.15-17 nævnt, hvor Jesus tager små børn i favn, men her er ingen dåb, kun en velsignelse og en formaning om ikke at holde de små børn borte fra Jesus.

Johannes 3.16, Guds Kærlighed, og D.L. Moody

Af Simon Griis

Thi således elskede Gud verden, at han gav sin søn, den enbårne, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv (Johannes 3.16)

Der findes ingen større kærlighedserklæring end den, vi finder i Bibelens Johannes 3.16. I dette ene vers er hele Bibelens nådesbudskab opsummeret. I dette ene vers finder vi Guds kærlighed til alle syndere uden undtagelse og hans udrakte frelsesarm til enhver, uden undtagelse. For Gud elsker alle syndere, uden undtagelse

Det var også igennem forkyndelsen af Johannes 3.16, at D. L. Moody (1837-1899) lærte Guds store kærlighed at kende.

Da Moses trådte ind i det Forjættede Land

Bibelens hemmeligheder

Af Simon Griis

Vidste du, at Moses satte foden i det Hellige Land? At han rent faktisk kom ind i landet? Ja, jeg ved godt, at vi har lært noget andet, og at vi i 5. Mosebog 34 kan læse, at Moses gik op på Nebobjerget lige uden for Kanaans land, hvor han døde og blev begravet af Gud selv. Hvordan kan man da påstå, at Moses kom ind i landet?

Hvem Slog Bortrykkelsen Ihjel?!

Opråb!

Af Simon Griis

 
Hvor blev forventningen af?

Vi hører næsten aldrig mere en prædiken om menighedens bortrykkelse i de evangeliske og åndsdøbte forsamlinger. Prædikestolene rundt om i vort land tier, når det gælder den elementære undervisning i endetidens begivenheder. Ingen taler længere om, at tiden er kort, ingen henviser til tegnene, som sker i verden og menigheden, ingen opmuntrer brødre og søstre med ordene ”Herren kommer snart!”. For år tilbage brændte det i hjerterne på tilhørerne, når prædikanten ildfuldt forkyndte om Herrens snarlige komme og menighedens oprykkelse i skyerne. En alvorlig ånd lagde sig over forsamlingerne, når han opfordrede til at være rede dag og nat, og arbejde med Evangeliet, mens det endnu var tid.

…den tid er forbi. Forventningens tid er forbi.

Men hvorfor? Hvad er der sket, siden endetidsforkyndelsen i den grad er forstummet? Hvordan kan det være, at den inderlige længsel mod Herrens dag og de kristnes bortrykkelse er stivnet og krakeleret?

Hvem vil købe Lady Erskin?!

Af Simon Griis

Denne hændelse fandt sted for ca. 150 år siden. Den engelske vækkelsesprædikant Rowland Hill stod en dag ved en landevej og talte om Guds kærlighed til alle syndere, om Guds fred og om himmelens hjem.

Lady Erskin til salg
Midt under prædikenen forsøgte en flot vogn at trænge igennem den lyttende folkeskare.

I vognen sad lady Anna Erskin, som var kendt for sin rigdom og sit liv i luksus. Hun var kendt ved hvert et bal og hver en koncert der blev afholdt, men hun bekymrede sig ikke for sin sjæl. Nu var hun på vej til et bal hos det engelske kongepar. Hun var sent ude og den uventede forhindring gjorde hende utålmodig.

Rowland Hills skarpe blik genkendte hende straks og øjeblikkelig kom der en tanke til ham; her har du en god anledning til at vinde en sjæl for Gud. Han afbrød pludselig sin tale, rakte armen ud og råbte med kraftig røst: "Se, der kommer lady Erskin. Hør, lad os sælge hende til den højestbydende!"

Når Det Gør Ondt i Selve Livet

Af Simon Griis

Danskerne har ikke længere blot ondt i kroppen

eller ondt i sindet, de har ondt i selve livet

I løbet af de første 50 år af det 20 århundrede gjorde den medicinske videnskab store fremskridt i bekæmpelsen af sygdom, specielt infektionssygdomme som f.eks. tuberkulose og kolera, som vi stort set i dag er fri for. Efter 2. verdenskrig oplevede sundhedsvæsenet og medicinalindustrien en voldsom vækst i nye midler og behandlinger af sygdomme og lidelser. Dette førte i de næste årtier til, at flere og flere gammelkendte sygdomme kunne kureres. De store videnskabelige fremskridt medførte et håb om, at det faktisk var muligt, ved videnskabens hjælp, at nå et niveau i behandlingen, hvor størstedelen af lidelse og sygdom kunne elimineres.

Videnskaben blev det store håb, og nogle mente, at Gud ville blive overflødig, når videnskaben på et tidspunkt i nær fremtid ville udrydde al sygdom.

Vidste du, at ..?

… Danmarks første fotografi var en kamp mod dæmoner?

Danmarks ældste fotografi og det ældst kendte portrætfoto i hele Norden er fra 1840 og viser Bertel Thorvaldsen, den kendte dansk-islandske skulptør.

Thorvaldsen har lavet mange kendte skulpturer i nyklassicistisk stil. Den mest kendte er nok Thorvaldsens Kristusfigur, der har den egenskab, at du må helt hen til den og på knæ, for at kunne få øjenkontakt med Kristus.

Mens H C Andersen var begejstret for at blive fotograferet, og var tidens mest fotograferede dansker, forholdt det sig helt anderledes for Bertel Thorvaldsen. Han var yderst skeptisk over for den nye teknik, og da han lod sig overtale til at blive fotograferet, tog han sine forholdsregler.

Læg mærke til Thorvaldsens ene hånd. Han danner et gammelt kendt håndtegn med pegefinger og lillefinger strittende ligeud og nedad. Det er en forsvarshandling mod dæmonisk angreb, mod det onde øje, sendt af Satan selv.

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Vidste du, at ... 
Jesus havde en helt anden position til Johannes, end Johannes havde forestillet sig.

Da Jesus nu så sin moder og den discipel, han elskede, stå ved hendes side, siger han til sin moder: »Kvinde! se, det er din søn.«Derpå siger han til disciplen: »Se, det er din moder.« Og fra den time tog disciplen hende hjem til sit. Joh 19,26-27

Tænk over, at ikke lang tid før dette stillede Johannes og hans bror Jakob sig frem for Jesus med et krav. ”Vi vil gerne, at du skal gøre for os, hvad vi nu beder om!”

De ønskede at være de to, som stod Jesus nærmest ved hans side, med den position og den autoritet, det ville indebære, når Jesus blev konge for sit mægtige rige.

 

Nu hang Jesus på korset, afklædt al kongeværdighed og i færd med at dø, og Johannes fik ikke pladsen ved kongens side, som han havde håbet på. Hvad var det, vi lige læste i skriftstedet?: ” Da Jesus nu så sin moder og den discipel, han elskede, stå ved hendes side” …    

Johannes stod ikke ved kongens side i det messianske rige, han stod ved en kvindes side, en enke i dyb sorg over at miste sin førstefødte søn, og han kom ikke til at forlade denne plads, så længe hun levede. Hendes velfærd blev hans kald og tjeneste.

Da Jesus nu så, at Johannes stod ved Marias side, sagde han fra korset: »Se, det er din moder.« og med dette gav han nu Johannes et bud, om at stå ved kvindens side og drage omsorg for hende.

Hvad er dit ønske i Guds rige? Hvilke ambitioner har du? Jeg tror ikke vores position er så meget anderledes end det, Johannes oplevede. Kristi ord går ud til hver enkelt af os, og hans bud lyder: ”Stil jer på de svages side! Tag jer af de fattige, de sultne, de syge, kom de nødlidende til hjælp og vis de ensomme kærlighed!”

Stil dig på den svages side, og du vil opleve, at dette sted er det tætteste, du kommer på at stå ved kongens højre hånd.     

Anna Spafford - en robust kvinde sejrer gennem tragedie

De gamle troshelte

Af Simon Griis

Den Amerikanske Koloni 

i Jerusalem

For mere end 100 år siden grundlagde norske Anna (Larssen) Spafford en amerikansk koloni i Jerusalem. Hun var kristen, og hendes mand Horatio var advokat og ældste i en presbytermenighed i Chicago, Amerika. Beretningen om norske Anna er beretningen om tragedie, svigt, og fordømmelse. Men det er også beretningen om stort mod, og åndelig hårdførhed, kærlighed og velsignelse.

Smukke billeder af moabitten Ruth i det Hellige Land

I anledning af Den Jødiske Højtid Shavuot

Af Simon Griis

De smukke billeder i bunden af denne artikel er taget i det Hellige Land for omkring 100 år siden. Billederne er taget i høsttiden, og det er den skønne historie om moabitten Ruth, som genfortælles med Betlehems gyldne marker som baggrund, og kristne, jøder og arabere som modeller.

Var Poppo en bedrager?!

Af Simon Griis

Kristningen af Danmark – Del 1

Vi kender alle fortællingen om kristningen af Danmark, om Ansgar, Nordens apostel, om biskoppen Poppo, der bar jernbyrd uden at tage skade, og dermed beviste Kristus som en stærk gud, og den katolske tro som den eneste sande. Vi kender beretningen om Harald Blåtand, der gjorde danerne – de barske Asatroende vikinger - kristne, og rejste Jellingestenene som en evig proklamation af danernes overgang fra hedenskab til den sande kristne (katolske) tro.

Med de sidste år er arkæologer og historikere begyndt at stille spørgsmålstegn ved hele denne fortælling, som bl.a. har haft til formål at skabe en dansk folkeidentitet. Kendte danerne ikke i forvejen til Kristus? Levede vi ikke i et blandet samfund, hvor kristendom og asatro eksisterede side om side. Og var ”kristningen af Danmark” ikke i virkeligheden en ophævelse af en religionsfrihed, og indførelse af en ensrettet katolsk tro sydfra? Var danerne i virkeligheden keltisk inspirerede i deres kristne Gudsdyrkelse før Harald Blåtand?

Todd Bentley

Bam! Bam! Bam! Prædikanten

Af Simon Griis

Jeg blev stillet et spørgsmål omkring Todd Bentley og hans såkaldte tjeneste. Jeg ved ikke rigtigt, hvad jeg skal sige til dette. Todd Bentley er på alle områder ude på overdrevet. Han er så ekstrem, at hans fans efter min mening er uden for pædagogisk og åndelig rækkevidde.

Når vi i kristenheden har samtaler på tværs af teologiske holdninger, søger vi altid at finde det, vi er fælles om, for derefter at italesætte det, vi ser forskelligt på. Men Bentley er uforbeholdent ekstrem i det han siger, det han profeterer og lærer, i hans måde at udtrykke sig på, hans løfter, hans livsførelse, hans karakter, hans udstråling, hans fremtræden, hans forbønsmetoder, hans holdninger, og hans påståede åbenbaringer og kald.

Den, der begejstres for Bentley frem for nogen anden prædikant, begejstres for det ekstreme og grænseoverskridende, som adskiller Bentley fra andre. Man begejstres for hans måde at bede for syge og døende ved at sparke dem i ansigtet, give dem et knæ i mellemgulvet, vælte dem omkuld og kaste sig over dem, eller tage kvælertag på dem, og i det hele taget opføre sig militaristisk voldeligt, hvilket mistolkes til at være autoritativt og myndigt.

 

Adams Slægtstavle, en Messiasprofeti

Af Simon Griis

Bibelen er en forunderlig bog. Den kan læses af børn og voksne, lærd og ulærd, og man kommer aldrig til ende med den. Når man synes, at man har læst det hele, springer nye forunderlige hemmeligheder frem som blomster på Arons stav. Man begejstres igen og igen over denne bogs fuldkommenhed.

Bibelens slægtstavler
Tænk på de mange slægtstavler i Bibelen. Det er de steder, som de fleste af os springer hurtigt hen over. Men selv her kan man blive overrasket. Tag for eksempel Adams slægtstavle i 1. Mosebog kapitel 5. Vidste du, at der her er et skjult Evangelium om Kristus?

Hvert navn i denne slægtstavle - ja, i hele Bibelen - har en betydning. Mødrene gav deres børn navne i forhold til situationer, oplevelser eller forjættelser fra Gud. Ofte modtog de guddommelig inspiration til navnet. Da Eva fik sin tredje søn, gav hun ham navnet Set, idet dette navn udtrykte hans kald, nemlig at være udvalgt til at gå i den myrdede Abels sted.

«Når far har sagt det, skal det være saa»

Hvad de skrev:
 
Fra 1928:
Et nu avdød Herrens vitne, som blev brukt av Gud til megen velsignelse, og som var meget hengiven i tjenesten, vilde gjerne, at ogsaa husets tjenestepike skulde faa anledning til at gaa paa møte søndag formiddag, og for at opnaa dette var det nødvendig at sløife varm middagsmat om søndagen.
Velmenende men uforstandige mennesker som fik høre om dette gik da til hans hustru og beklaget hende og barnene, som skulde lide dette lille savn, men hun avviste angrepet med de få ord:  «Når far har sagt det, skal det være saa».
I sandhet et kongelig svar, som fortjentes at hænges op i glas og ramme i hjemmene. Hvor Guds faderhjerte maa ha jublet over at være vidne til den fuldkomne visdom, som naaden hadde utvirket i denne ypperlige kvindes hjerte......

En flok hunde, Messias og general "Chesty" Puller

Af Simon Griis

Hvad har David, Messias, du og jeg, og ikke mindst Amerikas mest dekorerede marinesoldat general "Chesty" Puller til fælles?
Ikke så lidt endda!

 

David

Hunde omgiver mig, en flok af forbrydere står omkring mig!
Sådan skrev David i salme 22. Han har helt sikkert, som så ofte, stået i en vanskelig, måske endda umulig, situation med fjender på alle sider. Indre som ydre modstandere ønskede at tilintetgøre ham. I nogle tilfælde var han uskyldig forfulgt, i andre havde han nok gjort fejl, for hvilke hans forfølgere mente, der kun var én straf; af med hovedet.

Hvordan bliver man en kristen?

Af Simon Griis

En artikel om vejen til frelse og de første oplevelser som ny kristen

De fleste betragter livet som en kamp og strid. I virkeligheden er det et spil, du vil tabe, om ikke du ved Kristus kommer i kontakt med Gud. Mange mennesker er kørt fast i deres liv og sidder magtesløse i en håbløs situation. Frustrationer, nerver, følelsesmæssig uligevægt, ensomhed, sygdom og depression er en stor del af deres hverdag. Mange tårer er grædt, uden at det har hjulpet. Mange udveje er blevet prøvet, dog uden resultat.

Måske gælder dette også dig, og det store spørgsmål er: Hvordan kommer man ud af denne ulykkelige situation?

Bibelen har svaret!

De borede lige lukt I Helvedet

FUP eller FAKTA?

Af Simon Griis

Et russisk borehold fik sig sit livs forskrækkelse, da de borede mere end 14 km ned i jordens dyb.

Det respekterede finske videnskabelige magasin Ammenusastia rapporterede om det opsigtsvækkende arbejde i en fjern egn af Sibirien, der vendte op og ned på videnskabsmænds forestillinger om Bibelens Helvede. Dr. Dmitri Azzacov, den russiske videnskabsmand, som ledede projektet udtalte efterfølgende: "Som kommunist tror jeg ikke på Himmelen eller Bibelen, men som videnskabsmand tror jeg nu på Helvedet".

Sandt eller falsk?

Strange BedFellows

… om jeg dog kunne ægge dem, der er af mit folk og min ånd til skinsyge …

I midten af firserne og fremefter rasede en hård teologisk kamp mellem to fronter. Den, der vandt, ville få magten til at bestemme den fremtidige kurs for hele den danske karismatiske bevægelse. Krigen efterlod ingen vindere, kun iturevne menigheder, forslåede kristne, og vaklende svajende teologier.

Herlighedsteologien havde hærget landet, Skandinavien, og resten af den vestlige verden. Den såkaldte ”vækkelse” døde ud, og herlighedsteologerne forlod den synkende skude. De blev ikke mindre ekstreme, kastede sig blot ekstremt ud i andre retninger som f.eks. lattervækkelser, ekstrem nådesforkyndelse, katolskkarismatisk praksis, torturlege, politisk arbejde, og salg af bedekranse.

Hvis vi, modstanderne af den ekstreme herlighedsteologi, troede, at vi havde vundet af den grund, tog vi fejl. ”Herlighedsteologi Light” ligger hen over mange menigheder, og ingen orker at stå for noget, eller stå op imod noget andet. Og som alle ved, vil den, der ikke vil stå for noget, falde for hvad som helst.

Priorindens Bønskrift

I året 1610 fandt man på bagsiden af indgangsdøren til en engelsk kirke nedenstående tekst:

Hold mig nogenlunde omgængelig.

Herre, du ved bedre end jeg selv, at jeg er ved at blive ældre og snart gammel. Bevar mig fra den skrækkelige tanke at tro, at jeg nødvendigvis må udtale mig om enhver sag ved enhver lejlighed.

Fri mig for trangen til at forsøge at ordne alle andres affærer. Gør mig eftertænksom, men ikke trist, hjælpsom, men ikke nævenyttig.

Når man tænker på mit uhyre forråd af visdom, kan det synes en skam ikke at bruge den fuldt ud, men du ved, Herre, at jeg helst skulle beholde nogle få venner til det sidste.

Fri mig fra altid at ville remse endeløse rækker af detaljer op, og giv mig evnen til hurtigt at komme til sagen.

Forsegl mine læber for ord om mine bekymringer og smerter, de bliver flere og flere, og lysten til at beklage sig over dem vokser, som årene går.

Jeg vover ikke at bede om bedre hukommelse, men om større ydmyghed, når mine erindringer synes at være i modstrid med andres. Lær mig den sunde indstilling, at også jeg kan tage fejl af og til.

Hold mig nogenlunde omgængelig. Jeg nærer ikke noget ønske om at være helgen, nogle af dem er meget svære at holde ud – men et surt og tvært gammelt menneske er et af Djævelens mesterværker.

Giv mig evnen til at se noget positivt, hvor jeg ikke har ventet det, og gode sider hos mennesker, jeg ikke har ventet det hos. Og giv mig den nåde, at jeg kan sige det til dem.

 

 

Ingen plads til offerrollen i Kristuslivet

Bibelen taler om en vækst i den troendes liv, en nødvendig proces, en opbyggelse i et indre liv og i et fællesskab med troende søstre og brødre. Ikke alene troslivet og menigheden, men hele skaberværket vidner om, at liv er vækst. Intet kan holde sig i live, om det ikke vokser. Stilstand er død og intethed. Liv og fuldkommengørelse er udadstræbende og opadstræbende. Som blomster strækker sig mod lyset og dyreungen vokser, således er selve livet en strækken sig efter et mål, efter en mening, ja selve meningEN med tilværelsen.

Paulus levede ikke i stilstand, men glemmende det, der lå bagved, rakte han konstant efter det, der lå foran ham, det kald og den sejrspris, som Gud i sin alvidenhed havde lagt til rette for Paulus (Fil.3.13). Hos Paulus er der ingen apati, men snarere en vedvarende iver efter at nå ny erkendelse i Kristuslivet, ny åbenbaring i Skrifterne, nye dybder i Gudssamfundet, og en til stadighed større vækst i kærlighedslivet, først til Gud og hans Ord, og dernæst til Guds tjenere, og menighedens brødre og søstre.

Tip en Tung Teologisk Trettener

For nogle år siden til en julegudstjeneste, delte vi en spørgeleg ud til menigheden under kaffen. Vi kaldte den "En Tung Teologisk Trettener". Jeg gengiver den her, og så kan du - læseren - se menighedens teologiske niveau og åndelige habitus :o)

Hvor mange rigtige får du?

Jesu storhed og vor efterfølgelse

Én har engang sagt, at menneskers storhed vurderes i forhold til deres indsats indenfor syv områder: Kunst, videnskab, litteratur, politik, krig, opfindelser og filosofi. Og det er måske også det gængse at vurdere mennesker i forhold til sådanne områder, men når nogen siger, at Jesus er stor, så har Han aldrig berømmet sig inden for disse felter. Hans storhed er af en anden slags.

Om Jesus havde gjort sig berømt inden for et af de nævnte felter, uanset om det var kunst, videnskab eller politik, så ville Han kun have gjort noget for et fåtal af mennesker, nemlig de få, som nu forstår sig fuldt ud på sådanne ting.

Nej, Jesu storhed ligger i Hans karakter. Jesus kom for at vise os vor Guds og skabers inderste væsen og for at genføde og restaurere menneskets sind og karakter. Og i dette er Jesus ikke kun for en udvalgt forstandig og uddannet elite, men for alle.

John Harper - Titanics sidste helt!

Troens Helte!

 

Drømmeskibet
Den 10. april 1912 kl. 11.45 stævnede et skib ud på sin jomfrutur fra South Hampton til New York. Det var ikke et hvilket som helst skib, men selveste kronen på menneskehedens storhed og formåen. Hun bar navnet TITANIC efter den græske solgud TITAN, og var en flydende kæmpe i kraft og skønhed. Med en vægt på næsten 50.000 ton og en længde på 270 m var hun det største skib, som nogensinde var søsat. Hendes to vingepropeller vejede 38 ton og gav hende, tillige med 29 kulfyrede kedler, en fart på 24 knob.

Hun blev kaldt "Drømmenes skib" på grund af hendes luksuriøse indretning. Med overdådige saloner, smukke kahytter, swimming pool og tyrkisk bad overgik hun i skønhed og pragt alt andet, mennesket nogensinde havde fremstillet. En dobbelt bund og 16 vandtætte skotter skulle sikre de mange rige og prominente passagerer, som var med på hendes første tur. TITANIC var skibet, som ikke kunne gå under. Kaptajnen udtalte med stolthed før afgang, at selv den Almægtige Gud ikke kunne sænke dette skib.